Studerende fra andre EU-lande er gode for de offentlige finanser
SU-udgifterne til vestlige indvandrere er mere end firedoblet inden for de seneste 10 år. Udviklingen har vakt bekymring blandt politikere, da der er risiko for, at udenlandske studerende tager til Danmark, optager en studieplads og modtager SU for derefter at vende tilbage til hjemlandet efter endte studier. For at begrænse tilgangen af udenlandske studerende har politikerne reduceret antallet af engelsksprogede uddannelser og lavet et loft for de samlede udgifter. Da tiltagene endnu ikke har haft den ønskede effekt på SU-udgifterne, har regeringen indkaldt til forhandlinger om yderligere begrænsninger.1
SU-udgifter efterfølges af indtægter
Ved et ensidigt fokus på SU-udgifter risikerer man dog at glemme, at en betydelig del af de europæiske studerende bliver boende og får arbejde i Danmark, efter de har færdiggjort deres uddannelse. De bidrager dermed til det danske samfund gennem skattebetalinger. I denne analyse ser vi på det samlede bidrag fra studerende fra andre EU-lande. Vi tager således højde for både offentlige indtægter, herunder indkomstskat, moms og afgiftsbetalinger, og offentlige udgifter, herunder uddannelsesomkostninger og udgifter til SU, og vi ser på de studerendes bidrag over et livsforløb.
Positivt bidrag over et helt livsforløb
Vi viser, at studerende fra andre EU-lande samlet set bidrager positivt til de offentlige finanser i Danmark. Konkret bidrager studerende fra andre EU-lande i gennemsnit med knap 300.000 kr. til de offentlige finanser set over et helt livsforløb, jf. Figur 1. Fordelt på uddannelsestyper er bidraget højest for studerende fra lange videregående uddannelser, mens det er negativt for de øvrige typer af uddannelse.
Fravalg af Danmark koster på de offentlige finanser
En yderligere ikke-fokuseret reduktion i antallet af engelsksprogede uddannelsespladser risikerer at påvirke de offentlige finanser negativt, da man ikke kan tildele uddannelsespladserne efter, hvorvidt en person har tænkt sig at blive i Danmark efter uddannelse. Man risikerer dermed, at studerende, som ville været blevet i Danmark efter uddannelse, ikke kan få plads og vælger at studere i et andet land. Som alternativ kunne man omlægge SU’en på kandidatuddannelserne til et lån, som kunne eftergives i takt med, man opnår beskæftigelse i Danmark. Fx kunne gælden helt eftergives efter fem års beskæftigelse efter endt uddannelse.
