Disse gymnasier kan se frem til flere eller færre ressourcestærke elever
Fremover vil elever på gymnasiale uddannelser kunne blive fordelt ud fra deres forældres indkomst. Det er et nybrud i den aftale, som regeringen har indgået sammen med en række partier. Formålet er at skabe en ny og mere lige fordeling af eleverne på landets gymnasiale uddannelser. Vi indikerer her, hvilke gymnasier der får tildelt flere/færre ressourcestærke elever som følge af aftalen.
I hovedstadsområdet vil gymnasier som Ordrup, Nærum og Virum komme til at optage færre ressourcestærke elever, mens fx Herlev Gymnasium vil komme til at optage flere ressourcestærke elever. Også gymnasier som Rysensteen og Falkonergården kan komme til at optage færre ressourcestærke elever, mens fx Københavns Åbne Gymnasium må forventes at skulle optage flere ressourcestærke elever.
Det skyldes, at regeringen som en del af aftalen har indført tre fordelingszoner i hovedstadsområdet, jf. figur 1. I disse fordelingszoner skal gymnasier og andre gymnasiale afdelinger have samme elevfordeling, der afspejler befolkningssammensætningen i zonerne.
Gymnasier, hvor forældrene til eleverne har en høj medianindkomst, vil typisk skulle optage færre ressourcestærke elever, mens gymnasierne, hvor forældrene til eleverne har en lav medianindkomst, typisk vil skulle optage flere ressourcestærke elever.
Den store indkomstforskel mellem de tre fordelingszoner kan lede til en diskussion af, om inddelingen af zoner er den mest optimale i forhold til, hvad man gerne vil opnå med omfordelingen. Alternativt kunne man placere nogle kommuner i en anden zone, som kunne bidrage til en mere lige fordeling mellem gymnasierne på tværs af zoner. En sådan ændring i fordeling af eleverne kan dog forårsage længere transporttid for eleverne.
Den nye fordelingsmodel indeholder en række andre tiltag så som kapacitetsstyring af de enkelte gymnasier. Det vil også spille ind på den endelig fordeling af eleverne på gymnasierne. Vi ved dog ikke pt., hvordan denne kapacitetsstyring vil ramme de enkelte gymnasier.
Analysen er omtalt i Politiken den 20 juni 2021.