Konkurrencen trives bedre i Europa
EU har overhalet USA, når det gælder sund konkurrence mellem virksomheder. Konkurrenceforskellene mellem EU og USA siden 2001 betyder isoleret set, at en gennemsnitlig dansk familie sparer 2.000 kr. om måneden på sit forbrug sammenlignet med, hvis familien havde boet i USA. Udviklingen skyldes både, at det er gået tilbage i USA, og at der er sket markante forbedringer i EU i løbet af de seneste 30 år.
Konkurrence skaber vækst og velstand og sikrer forbrugerne lavere priser. På markeder med konkurrence skal virksomheder hele tiden forsøge at forbedre deres produkter og holde omkostningerne nede for bevare deres plads på markedet. Mindre produktive virksomheder bliver udkonkurreret og erstattet af mere produktive virksomheder. Det øger samlet set produktiviteten og dermed den samlede velstand i et samfund.
Konkurrence øger økonomisk velstand
De europæiske konkurrencemyndigheder med Margrethe Vestager i spidsen arbejder for at sikre et velfungerende indre marked, hvor der er lige vilkår for alle virksomheder på tværs af medlemslandene. Det skal sikre de bedste varer og tjenester til de bedste priser til forbrugerne. Konkurrencepolitikken handler dermed om at øge den økonomiske velstand. Overordnet set skal de uafhængige europæiske konkurrencemyndigheder modvirke karteldannelse og misbrug af markedsdominerende position, de skal godkende fusioner, og de skal undersøge misbrug af statsstøtte.
Den konkurrenceregulering, som vi kender i dag, blev udviklet i USA i slutningen af det 19. århundrede. USA har op gennem det 20. århundrede været førende i verden mht. frie markeder og konkurrence. Da EU oprettede det indre marked i 1993 og efterfølgende gennemførte en række markedsliberaliseringer for at forbedre konkurrencen, skabte man en økonomisk sværvægter, som kunne udfordre USA’s førerposition.
Profitmarginer faldet i EU og vokset i USA
På baggrund af en række indikatorer for graden af konkurrencen viser vi, at EU har overhalet USA mht. intensiteten af konkurrence. Fx er virksomhedernes profitmarginer faldet i EU, mens de er vokset i USA, jf. Figur 1. Denne udvikling har fundet sted på tværs af alle brancher i økonomien og er derfor ikke isoleret til enkelte sektorer eller store techvirksomheder. Vi finder samme mønster, når vi ser på udviklingen i en indikator for virksomhedernes markup, som udtrykker forholdet mellem prisen på virksomhedernes produkter og virksomhedens omkostninger.
Forbrugerpriserne er steget mindre i Europa end i USA, også når vi korrigerer for forskelle i lønudviklingen. Det er til gavn for de europæiske forbrugere, som kan købe flere varer for deres indkomst. Konkurrenceforskellene mellem EU og USA siden 2001 betyder isoleret set, at en gennemsnitlig dansk familie sparer 2.000 kr. om måneden på sit forbrug sammenlignet med, hvis familien havde boet i USA.
Tre forklaringer
Der er flere forskellige forklaringer på, at EU har overhalet USA. For det første håndhæver EU i højere grad konkurrencelovgivningen, mens USA siden år 2000 er begyndt at være mere lempelig med at håndhæve konkurrencelovgivningen.
For det andet har EU gennemført en række markedsliberaliseringer og fjernet konkurrencebegrænsende regulering, som har bidraget til lavere forbrugerpriser og lavere markups i virksomhederne.
For det tredje er omfanget af lobbyisme væsentligt større i USA end i EU. Lobbyindsatser kan bidrage med vigtig information til beslutningstagerne, men kan også forsøge at fremme særinteresser på bekostning af samfundets bedste. Mere lobbyisme kan derfor være en mulig forklaring på forskellene mellem USA og EU, da det betyder, at amerikanske virksomheder i større omfang end europæiske har mulighed for at fremme særinteresser.
Den teknologiske udvikling og globaliseringen har i høj grad påvirket EU og USA på samme måde, og de kan derfor ikke i sig selv forklare, hvorfor EU har overhalet USA. Men der er tegn på, at konkurrencemyndighederne i EU indtil videre er gået hårdere til de store teknologivirksomheder, som ofte er amerikanske.