Høje og hurtigt indfasede CO2-afgifter er et værn mod usikkerhed

I Kraka foreslog vi for to år siden, at en ensartet CO₂-agift skulle spille en central rolle i Danmarks vej mod opfyldelse af 70 pct.-målsætningen. Dengang foreslog vi, at afgiften blev indfaset gradvist op til 1000 kr. i 2025 og 1250 kr. i 2030. Siden da er der blevet indgået en række politiske aftaler, som har betydet, at en mindre del af den samlede omstilling skal komme via CO₂-afgifter.

I en ny analyse viser vi, at Danmark sandsynligvis kan nøjes med en afgift i størrelsesordenen 740-980 kr. pr. ton, hvis landbruget lever op til reduktionsmålene i landbrugsaftalen. Hovedparten af reduktionerne i landbrugsaftalen skal imidlertid komme fra teknologisk udvikling, hvor det sande potentiale stadig er ukendt. Derfor har vi også regnet på, hvad afgiften bliver, hvis landbruget kun leverer reduktioner fra det såkaldte ”implementeringsspor”, hvor der er anvist konkret finansiering og virkemidler. I det tilfælde vil der være behov for en afgift omkring 1560 kr. pr. ton for de øvrige sektorer.

Den slags beregninger er naturligvis behæftede med usikkerhed, men kan være med til at sætte en retning for Danmarks klimapolitik frem mod 2030: Uanset hvor meget landbruget leverer, er der behov for en højere CO₂-afgift, end de ca. 340 kr. pr. ton i 2025, som er vedtaget i aftalen om grøn skattereform. Samtidig er der behov for en hurtigere indfasning, så det senest fra 2023 bliver væsentligt dyrere at udlede CO₂.

Flere argumenter for en hurtig indfasning af afgiften
Der er flere gode grunde til at indføre en betydelig CO₂-afgift allerede fra 2023:

For det første er vejen til målopfyldelse helt afgørende for vores klimaaftryk. Det er de akkumulerede udledninger, der har betydning for klimaet, så CO₂-reduktioner i 2023 har langt større effekt end CO₂-reduktioner i 2030, fordi reduktionerne også vil have effekt i de mellemliggende år. Derfor er det afgørende, at CO₂-afgiften bliver hævet så hurtigt som muligt, så virksomhederne kan komme i gang med at tage de billigste reduktionstiltag allerede i dag.

For det andet er en hurtig indfasning af en høj CO₂-afgift et godt værn mod den føromtalte usikkerhed. Faktum er, at der er en del usikkerhed forbundet med at skønne over, hvad der skal til for at nå 2030-målet. Særligt når det endnu er uvist, hvor store reduktioner vi kan regne med fra landbrugssektoren, som i dag står for ca. en tredjedel af alle danske udledninger. Derfor er det rettidig omhu at indfase en betydelig afgift frem mod 2025, så virksomhederne kan accelerere deres grønne omstilling allerede i dag. Hvis det så viser sig, at der bliver behov for et højere afgiftsniveau end forventet for at nå 70 pct.-målsætningen – fx i en situation, hvor landbruget ikke kan levere de lovede reduktioner – vil virksomhederne være bedre rustet, fordi omstillingen er i gang, så der vil være færre tilpasningsomkostninger ved pludselig at skulle hæve afgiften.

For det tredje er tidspunktet gunstigt i forhold til de generelle konjunkturer. En af de største bekymringer, politikerne har ved at indføre en større CO₂-afgift, er de kortsigtede tilpasningsomkostninger, der betyder, at en gruppe mennesker vil miste deres job. Heldigvis står vi midt i en højkonjunktur, hvor ledigheden er historisk lav, og virksomhederne melder om mangel på arbejdskraft. Derfor vil de samlede tilpasningsomkostninger ved den grønne omstilling blive mindre, hvis politikerne for alvor går i gang i en tid med gode muligheder for at finde beskæftigelse.

For det fjerde kan der være usikkerhed omkring 2030-målet, som stadig er til diskussion blandt politikerne. For nylig har Radikale Venstre foreslået, at Danmark opjusterer til en 80 pct.-målsætning i 2030. I takt med at den ene rapport fra det internationale klimapanel (IPCC) efter den anden fortæller, at det står værre til end hidtil troet, virker det sandsynligt, at andre partier vil følge med. Derfor vil det være en fordel med en hurtig indfasning af en høj afgift, hvis det viser sig, at målet om 70 pct. reduktion i 2030 på et tidspunkt ikke er tilstrækkeligt til at leve op til Parisaftalen, eller hvis politikerne af andre årsager vælger at opjustere målsætningen.

Handling nu kan godt gå hånd i hånd med ekspertkommissionens anbefalinger
I aftalen om en grøn skattereform fremgår det, at en ensartet CO₂-afgift skal bidrage til opfyldelse af 70 pct.-målsætningen. Derfor har man nedsat en kommission, der i 2023 skal se på, hvordan en CO₂-afgift kan omfatte landbruget. I Kraka er vi enige i, at en ensartet CO₂-afgift både i og uden for landbruget er den optimale løsning. Men det perfekte må ikke blive det godes værste fjende i den forstand, at det vil være nødvendigt at gøre noget inden ekspertkommissionen kommer med deres tekniske anbefalinger til, hvordan en CO₂-afgift kan omfatte landbruget.

Vores anbefaling er derfor klar: Send et prissignal til landbruget om, at CO₂-afgiften senest i 2025 vil være på niveau med afgiften på de øvrige sektorer. Det vil give landbruget incitament til at omstille produktionen, allerede inden eksperterne forhåbentlig snart kan anvise, hvordan det lader sig gøre i praksis.

Debatindlægget er bragt i Altinget mandag den 20. december 2022.