15.600 udsatte børn går under radaren, når vi diskuterer fattigdom

72.000 børn var udsatte i Danmark i år 2020. Det viser en ny rapport fra tænketanken Kraka, der har udviklet en metode til at kortlægge børns risiko for at blive fattig som voksen på baggrund af et nyt, holistisk fattigdomsmål. Målet tager foruden økonomisk fattigdom højde for en række sociale indikatorer, der er knyttet til børns opvækst. Det kan fx være forældres misbrug, sygdom og fængselsstraffe. De 72.000 udsatte børn er altså enten karakteriseret ved at vokse op i økonomisk fattigdom, ifølge Danmarks Statistik, eller at vokse op på grænsen til fattigdom og samtidigt have en høj risiko for at leve i fattigdom som voksne.

Resultaterne i Krakas nye rapport om et udvidet fattigdomsmål for børn er beregnet ud fra en omfattende mængde data og viser, at der er 15.600 udsatte børn som ikke lever i fattigdom i gængs forstand. Men disse børn vokser op på grænsen af fattigdom og har desuden sociale udfordringer, som hænger sammen med en høj risiko for at leve i fattigdom som voksne.

I dag måler man typisk børnefattigdom som et øjebliksbillede af forældrenes økonomi i et givent år. Denne måde at opgøre børnefattigdom på er central ift. børns oplevelser af materielle afsavn.  Men det entydige fokus på økonomiske forhold betyder, at fattigdomsmålet ikke tager højde for andre sociale faktorer, som påvirker børns opvækstvilkår. Og da målet er et øjebliksbillede, forholder det sig ikke til risikoen for, at børn kommer til at leve i fattigdom i fremtiden – en risiko, der kan afhænge af både økonomiske og ikke-økonomiske forhold.

Krakas rapport dokumenterer behovet for politisk bevågenhed på børn, der vokser op på grænsen af fattigdom. Der er nemlig blot en lille forskel på risikoen for en fremtid i fattigdom blandt børn, der vokser op hhv. i og på grænsen til fattigdom: 28 pct. af alle børn, der voksede op i fattigdom i 2020, er i høj risiko for at leve i fattigdom som voksne. For børn på grænsen af fattigdom er risikoen 26 pct.

Formålet med det holistiske børnefattigdomsmål er, at samfundet bliver bedre til at opdage udsatte børn og sætte den rette hjælp i værk, som ikke nødvendigvis handler om sociale ydelser, idet alle børn jo ikke er fattige i klassisk forstand.

En opgave, der bør vække politisk interesse hele vejen rundt, mener Krakas direktør, Peter Mogensen:

”Vi har nogle ret hårrejsende resultater om risikoen for at leve i fattigdom som voksen for en gruppe børn, der i dag absolut intet fokus er på. Mange af de her børn lever med sociale benspænd, der gør det svært at være barn og giver dem dårligere odds i voksenlivet. Nu har Kraka bragt viden frem, der gør det muligt at finde og hjælpe børn med stor risiko. Rent menneskeligt bør samfundet finde råd til at give de børn bedre livsmuligheder som voksne, end de ellers har udsigt til,” siger Peter Mogensen.

Kraka vil årligt lave beregningen af udsatte børn på baggrund af den metode, tænketanken har udviklet, så politikerne fastholder fokus på udfordringen.

Det holistiske fattigdomsmål for udsatte børn i Danmark er udviklet med støtte fra Dreyers Fond.