Debatindlæg
Tirsdag 9. apr 2024

Tænketank kritiserer forslag om beskatning af fonde

Efter Frigast-udvalgets rapport om sanering af erhvervsstøtten er der visse politikere, der ser en mulighed for at høste »gratis penge« til statskassen ved at afskaffe de erhvervsdrivende fondes fradrag for deres almennyttige uddelinger. De bør vende skråen en ekstra gang.

I februar kom det såkaldte Frigast-udvalg med en række anbefalinger til sanering af Danmarks offentlige erhvervsstøtteordninger. 

 

En række ordninger har kørt i mange år, uden at der er blevet taget stilling til, om de fortsat tjener deres formål. Derfor er det værdifuldt at gå ordningerne efter i sømmene én for én. 

Noget overraskende valgte udvalget også at behandle de erhvervsdrivende fondes skattefradrag for almennyttige uddelinger som erhvervsstøtte.

 

Lad os starte med at slå fast: De erhvervsdrivende fondes almennyttige uddelinger er ikke erhvervsstøtte. Uddelingerne går til almennyttige formål, ikke til at støtte erhvervslivet. Men Frigast-udvalget betragter det fradrag i selskabsskatten, som fondene får for den del af deres overskud, der bruges på almennyttige uddelinger, som erhvervsstøtte.

 

Desværre forklejner udvalgets rapport flere vigtige argumenter for de nuværende regler for fondenes uddelinger. Vi opfordrer derfor politikerne til at være meget varsomme, før de ændrer de nuværende regler. Det er der i hvert fald fire gode grunde til:

 

  • For det første er fondenes uddelinger til almennyttige formål gaver til Danmark og danskerne. Alle danskere kan få glæde af uddelingerne. Og den betydelige del af uddelingerne, der går til forskning og udvikling kan endda bidrage til at gøre Danmark rigere på længere sigt. Det er så til gengæld rimeligt at forlange, at fondene bliver drevet professionelt, og at der bliver ført kontrol med, at uddelingerne faktisk går til almennyttige formål.

 

 

  • For det andet er de erhvervsdrivende fonde etableret ud fra en forventning om, at fondene kan få fradrag for deres fremtidige uddelinger. Dermed kan de uddele flere penge, end de ellers ville kunne. Sandsynligheden er for at aktier fra »den næste Novo« bliver placeret i en fondskonstruktion, hvis ikke der er en tilskyndelse til at gøre det, nærmer sig nul. Resultatet er, at hele overskuddet i stedet går til aktionærer i både ind- og udland frem for at gå til almennyttige uddelinger.

 

 

  • For det tredje har Kraka Economics i rapporten »Langsigtet ejerskab af danske virksomheder« vist, at langsigtet ejerskab som for eksempel fondsejerskab er godt for innovation, medarbejdertilfredshed, og ligestilling i virksomhederne, uden at det går ud over bundlinjen. For innovationstunge virksomheder kan fondsejerskab være ekstra fordelagtigt, da innovation tager tid og fondsejerskab sikrer en stabilitet, som kun svært kan opnås uden. Derfor er det heller ikke en kæmpe overraskelse, at nogle af Danmarks største virksomheder i dag er helt eller delvist fondsejet. Danskerne ville næppe gå arbejdsløse, hvis disse virksomheder ikke var her. Men man kan heller ikke komme uden om, at der er tale om godt lønnede arbejdspladser, og at virksomhederne er en stor gevinst for Danmark.

 

 

 

Med gaver er det sådan, at man ikke bestemmer præcist, hvad man får, men man bliver som regel glad for gaven alligevel. Politikerne skal derfor tænke grundigt over, om de på vegne af danskerne skal behandle gavegivere så skidt, at ingen har lyst til at give gaver i fremtiden.

 

Mange fonde kan ikke flytte ud af landet for at undgå beskatningen. Derfor øjner nogle politikere måske en mulighed for gratis penge til statskassen ved at beskatte fondenes uddelinger. Men de nemme penge kan vise sig at blive en pyrrhussejr.

 

I sidste ende kan beskatningen af fondenes uddelinger reducere Danmarks fremtidige velstandsniveau. Vi opfordrer derfor politikerne til at tænke sig ekstra godt om, inden de piller ved de eksisterende regler, der trods alt danner rammen om nogle af Danmarks mest succesfulde virksomheder.

 

Debatindlægget er bragt i Berlingske den 4. april 2024.