Analyse
Mandag 2. dec 2013

Effekter af danske skattereformer på skattepligtige indkomster

Sammen med Henrik Kleven, professor på London School of Economics, har Krakas forskningschef Esben Anton Schultz fået optaget en artikel i American Economic Journal: Economic Policy, som er et internationalt anerkendt tidsskrift inden for økonomi. Med udgangspunkt i en række danske skattereformer siden midten af 1980'erne, undersøger artiklen de adfærdsmæssige effekter af beskatning. Når der fokuseres på 1987-reformen, som medførte de største skatteændringer i den betragtede periode, finder artiklen en elasticitet af skattepligtige indkomster på knap 0,2, hvilket er højere end de adfærdseffekter, der tidligere er fundet på danske data. Omvendt er de lavere end det man typisk har fundet for andre lande.

 

Desuden finder artiklen, at elasticiteter, der er beregnet på baggrund af "små" skattereformer, er mindre, end adfærdseffekter, der er beregnet på ”store” skattereformer. Det kan afspejle, at den omkostning, der er forbundet med at ændre adfærd (fx skifte job), er  større end den gevinst, man opnår ved at ændre adfærd. Artiklen er omtalt i Børsen den 2. december 2013.