Onsdag 20. nov 2013

Er Jakob Scharf virkelig en idiot?

Det er svært at forestille sig, at PET-chefen manipulerer med kalendere af budgetårsager. Det er ikke nemt at være PET-chef Jakob Scharf midt i en den ene bølge efter den anden med beskyldninger og 'nye oplysninger', som igen og igen tager overskrifterne. PET-chefen lever i en verden, hvor hans gerninger transformerer ham til en tung kølle, som politikerne bruger til at slå hinanden oven i hovedet med. Scharf kan ikke gøre meget ved sagen nu. Ekstra Bladets ukritiske videregivelse af alle tænkelige beskyldninger fra bl. a. medarbejdere og med Pia Kjærsgaards kalender, således at hans budget til beskyttelse af truede personer kunne overholdes.

 

I en uhellig alliance kom Dansk Folkeparti og Enhedslisten straks på banen og krævede Scharfs afgang og en redegørelse fra justitsminister Morten Bødskov. Spørgsmålet er imidlertid, om der overhovedet bliver tid til at udarbejde en sådan redegørelse, før det almindelige politiske hysteri bringer PET-chefens hoved på et fad. Men er Jakob Scharf virkelig så uklog, at han har forsøgt at ændre Pia Kjærsgaards møder for at spare på sit budget? Er superjuristen Scharf ikke mere end klar over, at hele pointen med personbeskyttelse handler om at sikre den principielle ret til at kunne bevæge sig frit, hvor man vil, og at man ikke skal ligge under for trusler?

 

Lærte Scharf mon ikke lektien som ung medarbejder i Statsministeriet i 1990' erne, da han overværede, hvordan daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen nærmest mistede hovedet, fordi han stod på mål for, at man ikke kunne beskytte forfatteren Salman Rushdie i forbindelse med en prisoverrækkelse? Det er - ud over Scharfs veludviklede intellekt - også af denne grund meget svært at forestille sig PET-chefen manipulere med kalendere af budgetårsager. Hvis så PET-chefen har manipuleret med Pia Kjærsgaards kalender, burde Ekstra Bladets ukritiske kampagnejournalister måske have spurgt lidt ind til, om det var specifikke trusler, som fik Scharf til at gribe ind - hvis han greb ind? Scharf berørte kort emnet i et tv-interview i går, da han fremhævede, at der kan forekomme trusler mod de beskyttede personer, som de ikke nødvendigvis kan høre om.

 

Fundamentet for, at Scharf har udviklet sig til et regulært politisk stridspunkt på Christiansborg, er støbt gennem en længere kampagne fra medarbejderstaben, hvis anklager villigt og ukritisk er viderebragt kritikpunkter. Det er et opslidningsløb, som handler om, at den politiske og politiadministrative top til sidst skal se Scharf som så stort et problem, at de må ofre ham. Der er vi snart. Scharf har været chef for PET siden 2007. Det kan undre lidt, at Scharf i alle årene op til den seneste kampagne imod sig tilsyneladende ikke har haft de problemer, som nu har kaldt medarbejderne på barrikaderne. Eller at Pia Kjærsgaard ikke tidligere har luftet sin nu meget generelle kritik af PET under Scharf. Der er problemer i PET. Medarbejderne har trukket sig fra samarbejdsudvalget, og den slags er i høj grad en ledelsesudfordring for Scharf. Men vi kender kun de primitive anklager om, at ledelsen i PET kører et terrorregime (det gør alle ledelser i alle virksomheder, når medarbejderne hellere vil arbejde på en anden måde) og anden gift om hans personlige habitus. Vi ved ikke, om konflikten mellem Scharf og medarbejderne skyldes uspiselige krav fra medarbejderne, som Scharf anser for at være et brud på hans ledelsesret. Den side af sagen passer ikke ind i kampagnen.

 

Scharf kan ikke stoppe bølgen. Der er for mange, som har en interesse i at holde sagen i live. Dansk Folkeparti og Enhedslisten står støt sammen med medarbejderne og Ekstra Bladet. Førstnævnte vil gerne gøre PET-ledelsen til regeringens hovedpine. Ekstra Bladet vil blot have Scharf fyret, så man kan prale af, at endnu en af magtens onde udøvere faldt for avisens 'skarpe journalistik'. Hvad bliver det næste? Tja, hvad med et krav om en dommerundersøgelse, hvor endnu en dommer fra Viborg kan lade navngivne embedsmænd se deres årtier lange arbejde blive skamferet i en uskøn proces, hvor de involverede offentligt opfordres til at rive hovedet af hinanden. Scharfs chancer er minimale.