Ekstra Bladet har været ukritisk mikrofonholder i Bødskov-sagen

Det ligner en løgn ... Kan man have en justitsminister, der har løjet over for Retsudvalget – og indrømmet det? Nej, det er svært. Justitsminister Morten Bødskov (S) endte i går i et morads, som ikke burde kunne opstå. Men endnu mere mærkeligt er hele forløbet op til ministerstormen, der førte til, at han trak sig. Sandheden er, at Ekstra Bladets kampagne mod PET-ledelsen har fået hele Christiansborg i selvsving – desværre på et upræcist grundlag. Vi ved nu, at avisens kampagne har været misvisende, men paradoksalt nok alligevel har bidraget til at afdække justitsministerens – og ministeriets – uheldige håndtering af Retsudvalget.

Tre mærkelige forhold: For det første er justitsministerens handlinger ubegribelige. Jeg gad godt sidde som en flue på væggen på det møde, hvor embedsmænd i Justitsministeriet (af alle steder) konkluderede, at det bedste råd til ministeren var, at han skulle lyve over for Folketinget.

Som Bødskov selv indrømmede i går, konstruerede han og hans håndgangne kvinder en røverhistorie om, at Københavns politidirektør ikke havde tid i sin kalender, hvilket holdt Retsudvalget væk fra Christiania. Det var ikke alene dumt, men dybt mærkeligt, for det kan og bør embedsmænd bare ikke gå med til. Alligevel skete det. Alle klokker burde have ringet. Måske viser Bødskovs bizarre selvmål størrelsen af det dilemma, som han sad i dengang. Det er indlysende, at PET’s kilder må og skal beskyttes, og lige så indlysende, at Bødskov nærmest lige så godt kunne indrykke dagbladsannoncer om samme som at informere Retsudvalget.

Bødskov har ret i, at han måtte reagere på trusselsbilledet. Han ville være blevet hængt politisk, hvis noget var gået galt. Men han valgte overraskende et forkert instrument. For det andet. Sagen er startet af Ekstra Bladet. Allerede 20. november – da Ekstra Bladet havde skrevet løs i nogle måneder – skrev jeg her på pladsen, at det var med stor undren, at jeg læste Ekstra Bladets artikler om især PET-chef Jakob Scharfs handlinger. Påstået overforbrug til dyre middage, ditto hotelophold, hans påståede ureglementerede brug af Pia Kjærsgaards kalender og hans påståede modstand mod at beskytte Pia Kjærsgaard af budgethensyn.

Som jeg skrev dengang, kender jeg Scharf godt nok til at vide, at så dum er han ikke, tværtimod. Men hverken Ekstra Bladet eller andre har spurgt sig selv, hvorfor den skarpe jurist Jakob Scharf skulle finde på at begå administrativt selvmord som påstået af Ekstra Bladets såkaldt pålidelige kilder – in casu medarbejderne i PET? Sagt ligeud har Ekstra Bladet bevidst ageret ukritisk mikrofonholder for alverdens beskyldninger fra PET-medarbejdernes side imod PET-ledelsen. Bladet hævder, at dets kilder er troværdige. Efter samrådet med Bødskov er den kendsgerning vist aflyst, idet justitsministeren her afviste, at det var budgetbegrænsninger af nogen art, som spillede ind.

Han bekræftede, at Scharf havde reglerne på sin side i brugen af Kjærsgaards kalender; en praksis, han nu vil ændre. Og hvad angår Scharfs påståede overforbrug, lignes de på normal vis af politiets revision, altså endnu ikke noget at bemærke. Scharf befandt sig tilsyneladende i en Bermudatrekant bestående af Pia Kjærsgaard, Ekstra Bladet og Politiforbundet. Det interessante er vel ikke, om det er Scharf eller medarbejderne, som har ret. Det interessante er, at alle aktører har reageret i forhold til Ekstra Bladets artikler, som ensidigt har præsenteret den ene sides synspunkter – medarbejdernes – i arbejdskonflikten mellem ledelse og ansatte. Medarbejderne har – med Ekstra Bladets kyniske accept – ’spillet’ bladet, som gerne løber med, blandt andet fordi det sælger aviser. På bagkant hævder bladet, at man flere gange har prøvet at få PET-ledelsen i tale. Det må man også undres over.

Det tog sjovt nok blot nogle få telefonopringninger fra Deres skribents side at få et klart overblik over PET-ledelsens version af konflikten, og uden at dømme mellem parterne kan jeg trygt sige, at den ligger milevidt fra den ensidige medarbejderversion, som Ekstra Bladet har diverteret befolkningen med. For det tredje undrer det, at medarbejderne i PET er så åbenmundede. Det er en kamp om økonomiske og organisatoriske arbejdsvilkår, der er tale om i PET. Men at de så kynisk spiller på Ekstra Bladet og spreder fortrolige oplysninger om PET’s måde at arbejde på, ryster ikke så lidt. At PET har den slags medarbejdere, der ’spiller’ pressen, bør føre til personaleovervejelser, herunder afskedigelser. Reelt kan PET p.t. ikke ledes; et forhold, som ingen ansvarlige politikere går op i. At det endte i politisk tumult, kan ikke undre. Det skyldes Bødskovs fejl. Pia Kjærsgaard og co. passer blot deres arbejde og spiller som altid rollen overbevisende. Der, hvor der er grund til bekymring i PET-sagen, er kvaliteten af medarbejderne i PET og den uhellige alliance mellem disse og et formiddagsblad, som ikke arbejder efter ordentlige journalistiske principper.