Obama vandt den moralske kamp

Moral og økonomi smelter sammen i både amerikansk og dansk politik.

SOM MANGE andre har De sikkert siddet oppe det meste af natten til i går for at følge det amerikanske valg. Obama eller Romney? Fri abort eller ej? Homoseksuelles ret til ægteskaber og militærtjeneste? Det handler selvsagt om økonomien - stupidmen de politiske ledere bliver også vurderet på deres moral. Både i USA og i Danmark. Og sagt ligeud: Når det kommer til stykket, er moral og økonomi ganske ofte to sider af samme sag.

Ugens udgave af The Economist indeholdt en nødtvungen opbakning til præsident Obama. Nødtvungen, fordi det velanskrevne - og højreorienterede - tidsskrift ikke mener, at Obama har fået alt for meget ud af sine fire år ved magten. Men valget faldt alligevel på et genvalg til præsidenten, fordi alternativet - Mitt Romney - ikke blev vurderet som solidt nok. I forhold til de tårnhøje forventninger, som Obama blev mødt med, da han blev valgt for fire år siden, kunne han kun skuffe. Især de to nobelprismodtagere Joseph Stiglitz og Paul Krugman har kritiseret ham for at sætte alt for lidt gang i hjulene på klassisk keynesiansk maner. Berettiget? Måske. Her i Europa er vi mange, som er lidt bekymrede ved tanken om en ' run away keynesiansk politik', givet at selv store europæiske lande har vist sig at være helt i kapitalmarkedernes vold, når deres statsgæld vokser.

OBAMA stoppede det frie fald i økonomien, som kostede hundrede tusinder af job per måned, dengang han kom til. Romney har slet ikke haft samme økonomiske troværdighed. Store skattelettelser til de velstillede, øgede udgifter til forsvaret og dermed ingen klar vej til at nå sit mål om at lukke det gigantiske hul i statskassen ( balanced budget), kan kun skabe stor utryghed. Vi ville få et mere økonomisk ulige USA med Romney ved roret. Parallellen til Danmark er klar. Her i kongeriget har værdikampen ikke handlet om retten til abort eller homovielser, men bl. a. om holdningen til indvandrere. I 00' erne betød en hård kurs over for indvandrere meget for vælgerne, men efter at rød og blå blok har nået en form for konsensus, er vi tilbage ved de kendte moralske diskussioner: Hvor meget skal eliten tjene? Hvor godt/skidt skal de dårligst stillede behandles? Moral og økonomi smelter sammen.

REGERINGEN er kommet i klemme. Dens valgprogram var for optimistisk på to afgørende punkter.

1) Muligheden for at vende den økonomiske udvikling har været langt ringere, end man troede. Kickstarten har været alt for svag. Præcis som Obama har oplevet det.

2) De store reformer på skatteområdet, førtidspensionsområdet, dagpengeområdet og kontanthjælpsområdet har været præget af ønsket om at skaffe flere hænder langsigtet, og de ringest stillede betaler herfor. Samtidig har man givet skattelettelser til de velstillede i skattereformen. Vælgerne har sat dette ind i en moralsk sammenhæng: Thorning har svigtet de svageste. I Kraka har vi lige offentliggjort en analyse, der klart viser, at kontanthjælpsmodtageres børn ligeså bliver kontanthjælpsmodtagere ( et udsagn, der i den grad holder vand, når 40 procent af børn efter kontanthjælpsmodtagere selv ender på kontanthjælp imod 11 procent af børn af ikkekontanthjælpsmodtagere). Danske politikere har i årtier uden held forsøgt at bryde den ekstremt negative sociale arv, og danskernes moralske krav til politikerne handler bl. a.
om denne gruppes vilkår. Vælgerne mener, at regeringen via sin økonomiske politik har svigtet moralsk, og så langt givet deres opbakning til bl. a. Enhedslisten og oppositionen.

MEN SE SÅ, hvad der sker i USA. Obama har, med en enkelt undtagelse, gennem hele valgkampen været svag favorit til at blive genvalgt. Og det på trods af, at det historisk har været en umulighed at blive genvalgt med så elendige jobtal. Hvorfor? Dels fordi Obama har vundet den moralske debat. Den om, hvem der skal have glæde af den økonomiske politik ( rige eller fattige?), og den om fri abort og homofrisind. Dels fordi Obamas modstander - Mitt Romney - ikke har leveret et klart alternativ til en økonomisk genopretning med sin økonomiske plan, som var baseret på flere skattelettelser til de rige. Obama blev genvalgt, og må hans forløb være opmuntrende for statsministeren i Danmark.

Fokuserer hun på dem, der ligger nederst i samfundet og dermed vinder den moralske debat, og er hendes økonomiske politik blot mindst lige så troværdig på valgdagen som Løkkes, da har hun en chance. Lettere sagt end gjort? Måske. Men Obama har gjort det. Han blev genvalgt til denne skribents store tilfredshed. Obama blev genvalgt, og må hans forløb være opmuntrende for statsministeren i Danmark.