Sådan afskaffer vi hjemløshed – og sparer to mia. kroner

Der er ingen grund til at acceptere hjemløshed i Danmark. Faktisk er der flere gevinster ved at investere i at give udsatte mennesker hjælp til få eget tag over hovedet. Kraka viser i en ny rapport, udarbejdet i samarbejde med Hjem til Alle alliancen, at det er muligt at afskaffe langtidshjemløshed i 2030 og samtidig opnå en samlet økonomisk besparelse på to mia. kroner.

Bolig- og socialpolitik hører sammen
Ved den seneste hjemløsetælling i 2019 blev der registreret 6.400 hjemløse. Hver fjerde hjemløs er i forløb, der varer over et år, mens 60 pct. er hjemløse i under et halvt år. Særligt én gruppe er blevet hyppigere gæst på landets herberger. Fra 2009 til 2019 er der nemlig sket en stigning på 20 pct. i hjemløshed blandt unge.

I rapporten fremgår det, at boligpolitik i høj grad hænger sammen med socialpolitik, hvilket understreges af, at der blandt de fleste hjemløses situation ligger komplekse, personlige problemer. Fx har 80 pct. en psykisk lidelse eller misbrugsproblemer. Derudover har 20 pct. af danske hjemløse tidligere været anbragt, og tallet er endnu højere, 35 pct., for gruppen af unge hjemløse.

1300 nye boligtilbud årligt indtil 2030
Indsatsen, der skal til for at nå målet om at eliminere langtidshjemløshed i 2030 – og derved også halvere omfanget af hjemløshed - kræver en fokuseret national strategi, baseret på principperne i Housing First. Strategien indebærer 1.300 nye boligtilbud om året, der alle er ledsaget af et social støtteforløb, som netop skal etableres for at imødegå de årsager eller følgevirkninger, der kan være til hjemløshed som fx personlige og psykiske problemer, misbrug eller kriminalitet.

I Norge og Finland har man implementeret nationale strategier for at stoppe hjemløshed, som bygger på Housing First, hvor bolig og støtte tænkes sammen. Indsatsen har de seneste ti år medført en reduktion af hjemløsheden på 40 pct. Selvom Danmark har arbejdet med samme overordnede princip de seneste ti år, er det kun 5 pct af alle borgere i hjemløshed, der har modtaget Housing First-støtte. Det skyldes, at metoden ikke er blevet implementeret på tværs af stat og kommuner.

Drop kassetænkning og gamle incitamentsstrukturer
Derfor bør der, sideløbende med nybyggede boliger og øget brug af kommunal anvisning, ske et opgør med kassetænkning og de incitamentsstrukturer, der ofte ender med at skubbe problemer og dermed også mulige løsninger rundt mellem stat, regioner og kommuner.

- Mange myndigheder skal samarbejde, og det nødvendige støttepersonale skal uddannes. I rapporten opstiller vi et konkret roadmap, der angiver, hvordan potentialet kan realiseres, siger direktør i Kraka, Peter Mogensen.

Han henviser til en køreplan i tre faser frem mod 2030, som Kraka udruller i rapporten. En køreplan, der opgør udgifterne til cirka 2,5 mia. kroner til blandt andet nybyggeri og uddannelse og ansættelse af støttepersoner. Udgifterne opvejes dog af besparelser på i alt 4,5 mia. kroner, primært på mindre behov for herberger, der i planen nedjusteres i takt med, at hjemløse får tilbud om bolig med støtteforløb. Dermed opnår vi en samlet økonomisk gevinst for de offentlige kasser på cirka 2 mia. kroner foruden de menneskelige gevinster, der ikke kan sættes kroner og øre på.