Her rammer globaliseringen

Hovedkonklusioner

• Danmark oplevede i 90’erne en støt stigning i globaliseringsmålene baseret på international handel, men med moderate årlige ændringer. Stigningerne i midten af 00’erne var derimod både af en markant størrelse samlet set og indtrådte over en kort årrække frem til 2008. Der er dog ikke tegn i eksisterende data på, at udviklingen i globalisering i form af international handel er fortsat i dette høje tempo. Konjunktursituationen i de senere år kan have dæmpet udviklingen, og det er på nuværende tidspunkt usikkert, om hastigheden atter vil øges, når den danske og internationale konjunktursituation normaliseres.
   
• I analysen opgøres globaliseringsmålene for forskellige landsdele i Danmark. Uanset hvilket af målene for globalisering via international handel, man kigger på, er det områder i Midt-, Vest-, og Sønderjylland, som påvirkes kraftigst, hvilket er en konsekvens af erhvervsstrukturen i disse områder. Fælles for de områder, der udsættes mest for globalisering via international handel, er, at det er områder med meget fremstillingsvirksomhed.
   
• Udviklingen i globaliseringsmålene baseret på international handel kan opdeles efter de lande, hvorfra de importerede varer kom. Der skelnes i analysen mellem højtlønslande, Kina, de østeuropæiske EU-lande og øvrige lavtlønslande. Stigningerne i importen fra Kina og Østeuropa var meget markante i perioden, fx steg importkonkurrencen fra Kina 600 pct. fra år 2000 til 2014. Det er en stigning i en helt anden størrelsesorden end de samlede stigninger for Danmark fra alle lande på omkring 10 pct. i samme periode, men det er stigninger fra et lavt niveau. Trods kraftige stigninger tegner Kina og Østeuropa sig stadig for en mindre del af globaliseringspresset mod Danmark.