Søren er sur på Lars - og med rette...
Det var tankevækkende at læse Søren Gades bramfrie kritik af det tilbud, som den nye statsminister Lars Løkke gav ham. Posten som gruppeformand passede ham ikke, han ville være minister. Og det kan man godt forstå, og logikken burde tale herfor. Over 28.000 personlige stemmer er voldsomt mange. Derfor er der grund til i sommervarmen at gruble over HVORFOR, at Lars Løkke ikke ville havde ham med i sin regering?
Det stikker selvfølgelig noget under, når Gade ikke kan klare cuttet i en ren Venstre-regering. Aldrig har dette ene regeringsparti haft så mange pladser til sin rådighed på regeringsbænkene, og alligevel står den populære Gade udenfor. Gade mere end antydede, at Løkke skyldte, idet at han var en del af årsagen til at Løkke stadig sidder i sadlen (vi husker her det dramatiske HB-møde i Venstre sidste sommer, hvor Løkke truede med at stille Gade op til kampvalg mod Kristian Jensen).
Men hvorfor da? Løkkes slavesvar - som han givet har brugt i deres indbyrdes samtale - er, at han gerne vil have en stærk mand i gruppen. En mand som han kan regne med og som kan styre gruppen. Og med over 28.000 stemmer, kan Gade selv sagt det. Modsvaret fra Gade burde have været: hvorfor kan du ikke finde en anden person, så krævende er opgaven jo ikke i regeringstider, da alle esserne sidder i regeringen? Men det spørgsmål kom selvsagt aldrig. Uanset hvad Gade har ment om forslaget har han reelt ikke haft andet valg end at gå ind for Løkkes forslag.
Dels er hans genkomst til dansk politik på den lange bane, hvorfor en fornærmethed a la den Ritt B. gav Nyrup ved hans tilbud om trafikministerposten, som hun sagde nej til, ikke i Gades interesse. Og den har Løkke hurtigt sniffet. En konflikt vil gøre Gade til en af de besværlige, og er der noget man ikke skal være i Venstre lige nu i forhold til Løkke, så er det besværlig. Løkke står i taktiske hensyn til halsen, efter HB-mødet sidste sommer, hvad fordelingen af ministerposter emmer af.
Dels er Løkke manden der kan gøre ham til minister på et senere tidspunkt, så hvorfor starte en stor konflikt. Løkke har dog ikke lovet Gade en post i fremtiden, for var den aftale allerede på plads, ville Gade næppe have sparket baglæns efter udnævnelsen. Men Gade må acceptere at 'tage en for holdet' og vente. Et andet hensyn som Løkke kan have haft er at teste om Gade er duelig efter den ret voldsomme sortie, som han fik senest som forsvarsminister i 2010. Meget lidt taler dog herfor. Siden at Lars Løkke kan gøre Troels Lund Poulsen til Vækst- og erhvervsminister efter Skattesagen, er der vist ingen grænsen for hvor ramponeret man kan være, for at være minister i den smalle V-regering.
Endelig er der den sidste grund, som måske er den væsentligste: Hvis Gade kom med i regeringen ville det konstant minde alle andre om, hvad de kunne få, hvis Løkke gik - og Gade kom til. Gade er - når nu Løkke blev og Gade selv blev valgt ind - en konkurrent. Ikke længere til Kristian Jensen, men til Løkke selv. Der kommer mange kriser herfra for Løkke, som der gør for alle statsministre. Med Løkkes bagkatalog af personlige vanskeligheder skal Gade så langt væk som muligt, præcis som Thorning-Schmidt i sin tid gjorde Wammen til Europaminister (eller 'minister for Serbien', som han blev mobbet med).
Gade skal nu vise sin loyalitet mere grundigt end alle andre, før at Løkke føler sig tryg. Det kan han så gøre fra gruppeformandsposten, i nogle år. Gade sagde, at man ikke ikke forstår udnævnelsen i Nordjylland. Det tror jeg på. Men nok er det Løkke der lige nu, som ny chef, sidder på det hele, men en klog politiker garderer sig hvor han (M/K) kan...det er benhård magtkamp...den gode nyhed for Gade er, at hvis Løkkes første umådelige svære regerings-år løfter hans position, vil vejen for et ministercomeback til Gade være banet...husk sololien Danmark...PEM