Tirsdag 16. jun 2015

Valgstatus

Valgstatus
Gyseren fortsætter, skal man tro meningsmålingerne.

Statsministeren har i dag sendt et brev ud til 1,5 millioner husstande (det ER mange) med budskabet om, at Løkke truer velfærden med sin nulvækst. Det er en klog negativ campagning, som ikke mindst fjerner fokus fra Løkkes plan om kun at tale om udlændinge.
Hele brigaden af Venstre borgmestre - med Lars Krarup i spidsen - er slæbt ud for undsige Thornings brev, hvad man forstår. Og så går dagen med det.
Vi er nu kommet til den fase af valgkampen, hvor partierne kører stenhårdt på deres vigtigste budskaber. Eksperimenternes tid er forbi. For Thorning er det velfærdsområdet - læs: NULVÆKSTEN - som er det centrale alt den stund, at Løkke ikke har orden i sin butik, idet Tulle vil som hende, og ikke som Løkke.

For Løkke er det udlændingeområdet, hvor det sejler i rød blok som vanlig. Senest har han elegant lanceret genindførelsen af Integrationsministeriet, som et signal om opprioritering til vælgerne. Så hvem kan skræmme mest, er det afgørende spørgsmål? Bliver vælgerne mest bange for udlændinge eller mangel på basal velfærd?

Det kyniske svar er desværre udlændingepolitikken. Desværre fordi at dansk politik i de sidste fire-fem valg har haft dette som det dominerende tema, hvad der giver os et utroligt dårligt formørket renommé i udlandet (og måske i vores sjæl?). Men kynisk igen må vi erkende, at vi som nation for længst er gået over Rubikon, og accepteret at det at holde forfulgte ude af landet er en acceptabelt og stueren krigsskueplads i Folketinget, og vi vælgere labber det i os.
Så Thorning står ikke rigtig til gevinst i kapløbet om at skræmme mest.

Helt sikker kan man dog ikke være før på torsdag. For hvad er værdien af udlændingekortet i 2015, sammenholdt med tidligere? Og de borgerlige tabte i 2011, på trods heraf (hvor de dog førte en kampagne uden det store fokus på udlændinge, hvad Løkke så har lært af siden).
Det er alle mod alle nu, hvad der får de radikale til sparke Thorning over skinnebenene, uden det store held. Johanne og Pia OD sparker også Thorning, med samme ringe held. Allerede nu kan vi vist konkludere, at valget bliver en nedtur for EL og SF i forhold til det som de havde forventet. Deres svigt ift at gennemtvinge en grøn politik har skubbet hippierne til Alternativet, hvorfor nedturen vel er fortjent. Demokratiet virker.
I den blå blok er de konservative ved at stille træskoene. Opgaven var for stor for Pape, hvad der stod klart fra starten. Et mirakel på valgdagen kan måske forekomme, hvor nogle stemmer måske kan flyde til, alene fordi at tidligere partifæller ikke vil se en lukning. Men jeg tror ikke på det. 'Hope is NOT a strategy'! Ligeså er den interne kritik af hinanden hverken klædelig eller gavnlig.

Så ligesom i enhver ordentlig menneskelig familie, er der en vis uorden i begge blokke, når man kigger efter inden i bunden af køkkenskabene.
Ingen kan sige hvem der vinder lige nu. S har igen og igen vist at de har nye skud i bøssen. En klog kampagne. Taber Thorning er det ikke valgkampens skyld. Og Løkke har klart rejst sig efter en katastrofal start.
Dramaet er intenst, og vi må hellere følge med...på News igen i aften kl. 18-19 med Michael, og i morgen aften late night...og så er vi fremme....uhhhh...det smukt, selv i alt sin uskønhed - demokratiet...pas på jer selv Danmark..PEM